1500 gode argumenter for værdien af sang og musik i skolen
Sang og musik i skolen
[VIDEO] Hvis nu der skulle være nogle enkelte tilbage her i landet, som er bare en lille smule i tvivl om værdien af sang og musik i skolen, så kommer der her et par aldeles pragtfulde argumenter. I form af den her lille, skønne film.
Argumenterne bliver serveret af 1.500 elever og ansatte på en skole, som opfører “The Cup Song” i deres hal.
Og det gør de med så stort et fokuseret engagement og med så meget glæde, at det er en sand fornøjelse at overvære.
Filmen er klippet sammen af dels selve opførelsen og så nogle helt vidunderlige scener, hvor vi følger forberedelserne og øvningen.
Både elevernes forberedelser og øvning … og de voksnes.
Foto: YouTube (“klippet” fra videoen)
Sang og musik i skolen er disciplinerende på den virkelig fede måde.
Den energi og det glade fællesskab, der udspiller sig for øjnene af os her, er for mig det helt centrale i meningen med at skabe en god skole.
En skole hvor både børn og voksne har lyst til at være i mange timer. I hinandens udviklende selskab.
Der blev vist i øvrigt også sat en verdensrekord ved samme lejlighed.
… og se du bare filmen én gang til ;-).
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!