6 misforståelser om psykologisk tryghed

6 misforståelser om psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed … hvordan kan man misforstå det?

Det kan man faktisk nemt … og måske gør vi det nogle gange uden helt at være klar over det.

Med de allerbedste og mest positive intentioner selvfølgelig.

For vi er jo nok allesammen meget enige om, at psykologisk tryghed er en god ting.

Men hvad er det egentlig for noget?

Og hvad er det ikke?

De her 6 misforståelser kan forhåbentlig skabe lidt klarhed over det.

Misforståelse #1:  Vi kan sige lige hvad, vi har lyst til.

Umiddelbart lyder det jo meget besnærende.

Men hvad ville der ske, hvis vi sagde lige hvad, vi havde lyst til … når vi følte for det?

Kunne man forestille sig, at det måske ikke ligefrem blev oplevet som ‘psykologisk tryghed’ for den, vi talte med, hvis vi bare fyrede løs … helt uden respekt for vedkommende?

Psykologisk tryghed handler aldrig om, at vi ‘har ret’ til at sige hvad som helst til andre mennesker, lige når vi har lyst til.

Psykologisk tryghed handler om, at vi har friheden til at kunne dele vores tanker med andre mennesker.

Men vi må gerne tænke os om.

Og vi må gerne være respektfulde, når vi gør det.

Når vi ved, at vi frit og frejdigt kan fremsætte vores synspunkter overfor kollegaer og chefer under møder eller på to-mandshånd … helt uden repressalier … så føler vi os helt trygge. Og når vi er dét, så lytter vi også til hinanden på en helt anden måde.

Og så er det faktisk en ‘win-win-win’ situation.

  • Et ‘win’ for os.
  • Et ‘win’ for kollegaen/chefen.
  • Et ‘win’ for arbejdspladsen.
Misforståelse #2:  Vi kan vise alle vores følelser fuldstændigt, som det passer os.

Hver eneste af de mange forskellige følelser, vi oplever i løbet af en ganske almindelig dag, giver os en lille melding om, at her er noget, der er vigtigt for os.

Der findes derfor ingen følelser, der er ‘forkerte’.

Små børn skal f.eks. nok give lyd, hvis de er sultne eller utilpasse af en eller anden grund.

Og den lyd kan i øvrigt være meget insisterende og med en ganske anseelig volumen.

Men når det er godt for små børn, er det så ikke også altid godt for vi voksne at vise alle vores følelser, fuldstændigt som det passer os?

Nej, det er det ikke.

F.eks. er det ikke godt at råbe og skrige under et møde, bare fordi vi er uenige med hinanden.

Det er der ikke meget psykologisk tryghed i.

“Jamen, jeg bliver bare SÅ gal, når…” har du måske hørt nogen sige på et tidspunkt.

Underforstået at så er det i orden. For det er jo bare mine følelser … og dem kan jeg jo ikke styre. De er der bare. Også når vi holder møder.

Når vi mærker en følelse, behøver vi ikke automatisk at følge impulsen og dermed give os i ‘følelsernes vold’.

Vi kan lægge en lille pause ind.

For at give os selv mulighed for at tænke os om.

Og det kan vi øve os på.

Tælle til 10 … eller til 100, hvis det er særligt slemt.

Og når vi har gjort det, så kan vi sagtens og helt fint udtrykke vores bekymringer om ting, der er på dagsordenen til et møde, med lidt moden, følelsesmæssig pondus.

Misforståelse #3:  Vi handler med en ‘laissez-faire’-agtig tilgang til alt … for ikke at bestemme over nogen

For ikke at komme til at støde nogen eller træffe upopulære beslutninger, så kan det være fristende at anlægge en hyperflad, tilbagelænet og utydelig ledelsesstil eller beslutningsprocedure.

Så synes man måske, at man signalerer, at der ikke er nogen, der bestemmer over andre.

Vi er jo fælles om det … og alle vil det bedste.

Så det går nok.

Det kan i hvert fald ikke gå helt galt.

For det er der jo ingen, der ønsker.

Men i virkeligheden kan det give særdeles stor utryghed i en medarbejdergruppe, når ‘spillereglerne’ er uklare og ingen rigtig ved, hvilke procedurer og retningslinjer, der er gældende.

Psykologisk tryghed er der til gengæld, når en 100% transparent, anerkendende, involverende og tydelig leder kommer på banen og fordeler opgaver og giver feedback og coaching, når det er nødvendigt.

Misforståelse #4:  Vi har brug for mentale rum, som er helt fri for enhver form for ubehag

Mentale rum, som er helt fri for enhver form for ubehag, kunne lyde som en smuk vision for en ganske vidunderlig og tryg tilstand.

Tænk at være helt fri for ubehag.

Hvad skulle der være dårligt ved det?

Ikke noget … sådan nødvendigvis.

Men det har bare ikke noget med psykologisk tryghed at gøre.

Det er nemlig slet ikke et mål at fjerne enhver form for ubehag for at etablere psykologisk tryghed.

Men hvis vi kan tilføre en vis lethed i en fælles opgaveløsning, som gør, at selv svære og ‘tunge’ arbejdsopgaver ikke opleves som virkelig belastende, kan vi komme langt.

Og når det så kombineres med et support-system, så der altid er hjælp at hente, kan der selvfølgelig godt fortsat opleves ubehag i forbindelse med enkelte opgaver, men vi er aldrig overladt helt til os selv.

På den måde giver det en ordentlig portion psykologisk tryghed, når vi accepterer og anerkender, at der sagtens kan være et vist ubehag i løsningen af nogle af vores opgaver … OG vi så samtidig har et support- og hjælpesystem oppe at køre.

Misforståelse #5:  Vi må gerne tage chancer, bare vi samtidig håber på det bedste

Den her er interessant.

For vi kan jo rigtig godt lide at give mulighed for at prøve noget af og eksperimentere lidt.

Og ofte forbinder vi det med noget positivt og noget udviklende, når vi gør det … og nogle gange synes vi ligefrem også, at det er vældig modigt.

Vi forbinder det som regel med noget godt, når nogen er modige og satser, springer ud i det og ‘tager chancen’ på den ene eller den anden måde.

Men der er ikke meget psykologisk tryghed at hente i den slags handlinger, hvis vi tager en masse chancer og bare krydser fingrene og håber på det bedste.

Så vil der nemlig være nogen et eller andet sted i systemet, som bliver både bekymrede og urolige for, hvordan tingene kan udvikle sig.

Det springende punkt er, om vi – inden vi handler – har brugt tilstrækkelig god tid på at overveje de forskellige, mulige scenarier, der ville kunne udspille sig, såfremt vi skred til handling.

Det er nemlig helt OK at tage bevidste og velovervejede valg og vove pelsen en lille smule, når vi først har overvejet de her forskellige, mulige scenarier.

OG når vi er 100% transparente med vores valg og overvejelser.

Den slags giver nemlig psykologisk tryghed … OGSÅ selvom vi måske ikke er enige i valget.

Misforståelse #6:  Vi synes, at alt i princippet burde kunne tolereres

Er dét at være tolerant ikke lige præcis noget af det, der i dén grad kan være med til at give psykologisk tryghed?

Hvordan kan det være en misforståelse?

Det kan det, fordi når alt i princippet kan tolereres, så bliver vores værdier og principper sat ud af spil.

Og hvordan skulle vi så kunne vurdere, om noget er godt eller skidt for os.

Det, vi kan gøre i stedet for at tolerere alt, er aktivt at værdsætte vores forskelligheder.

Det kommer der nemlig synergi ud af … og det er 100 gange bedre end blot bevidstløst at tolerere alt for at være et rummeligt menneske.

Der er en kæmpe forskel på bevidst og aktivt at være nysgerrig på hinandens forskellige synspunkter i forhold til bare at acceptere og tolerere alt, hvad der kommer.

Her er min inspirationskilde

Janko Kotze, som er organisationspsykolog i konsulentfirmaet Human Interest i Sydafrika, har lavet den her virkelig gode infographic.

Og det er den, jeg har ladet mig inspirere af.

Her er den … i originalversionen fra LinkedIn, hvor Janko Kotze har delt den.

Psykologisk tryghed

God fornøjelse med det hele

Jeg ønsker dig alt det bedste med at etablere psykologisk tryghed overalt, hvor du kommer.

Er du oven i købet leder, så kan du sikre dig en MEGA høj stjerne hos dine medarbejdere, når du lykkes med det her.

Og lur mig om ikke også det kan ses på bundlinjen.

Både den mentale bundlinje og den økonomiske.

Den sidste er jo egentlig også en helt skøn, lille sidegevinst.

Og når nu vi alle sammen alligevel er rollemodeller 24/7 … så kan vi jo lige så godt gøre os umage hver dag.

PS.  Jeg synes også, du skal læse min artikel om, hvordan vi skaber synergi, når vi aktivt værdsætter hinandens forskelligheder. For lige præcis dét er nemlig en vigtig ingrediens i at skabe psykologisk tryghed.

Søren Lohmann

Søren Lohmann har med sine 18 års ledererfaring og mange års erfaring som lærer/underviser, projektleder, facilitator, workshopholder, konsulent og coach hjulpet en lang række mennesker til at nå mål, de VIRKELIG ønskede sig indenfor både læring, teamudvikling og LEDELSE.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.