QWERTY-fænomenet er alt det, vi (fortsat) gør … uden at reflektere over det

QWERTY-fænomenet

QWERTY-fænomenet er en metafor for alt det, vi fortsat gør på nøjagtig samme vis som altid … uden på nogen måde at reflektere nærmere over det.

Også selvom det ikke giver nogen som helst mening længere.

Billedet i toppen af artiklen er et screenshot af tastaturet på min iPad.

Kig lige en ekstra gang på placeringen af bogstav-tasterne.

Og hvis du så kigger på en hvilken som helst gammel, mekanisk skrivemaskine, vil du opdage, at tasterne på den er placeret på nøjagtig samme måde.

Som f.eks. på den her smukke, gamle skrivemaskine, som godt nok har et engelsk tastatur.

Men du ved, hvor ‘Æ’ og ‘Ø’ og ‘Å’ ville have været placeret, hvis det havde været en dansk skrivemaskine.

Kan du se det?

Det er fuldstændigt ligesom på iPad’en.

Qwerty-fænomenet

Mekaniske tangenter

Engang var der en rigtig god – og fuldstændig logisk – grund til, at tasterne var placeret på lige præcis på den måde.

Hvis du kigger godt efter på billedet, kan du se, at der er en lang række tangenter, som er placeret helt tæt på hinanden i en smuk, blød bue.

Når man trykker en tast ned, vil den tangent, som er mekanisk forbundet til tasten, bevæge sig.

På hver af bogstav-tangenterne findes der både et ‘lille’ og et ‘stort’ bogstav.

Lad os prøve med et ‘F’.

Når vi trykker hårdt og hurtigt på ‘F’, vil tangenten, der tilhører tasten ‘F’, ramme farvebåndet med lige præcis så meget kraft, at der bliver trykt et ‘f’ på papiret.

Men hov … det skulle have været et stort ‘F’.

Aha … ja så skal vi lige have løftet hele ‘vognen’ en gang.

Og det gør vi med ‘Shift Key’-tasten, som er placeret i hver side af tastaturet.

På den måde vil den del af ‘F’-tangenten, hvor det store ‘F’ er placeret, nemlig ramme farvebåndet og trykke et stort ‘F’ på papiret.

Det er smart.

Og det er samtidig også indledningen på forklaringen om QWERTY-fænomenet.

Placeringen af tasterne

En mekanisk skrivemaskine har bogstaverne placeret på lange, tynde tangenter, som på skift i høj fart skal bevæge sig ind og ramme et farvebånd og trykke bogstaver på et stykke papir.

Og derefter lige så hurtigt finde tilbage på plads igen.

Du kan sikkert nemt forestille dig, at der ville kunne opstå problemer med sammenfiltrede tangenter, som lige pludselig kunne ødelægge et ellers godt flow i skrivningen.

Helt tosset var det, når man – lige efter hinanden – skulle taste noget, hvor tangenterne var placeret helt tæt på hinanden.

måtte det gå galt.

Derfor blev der lavet en uhyre grundig statistik over, hvor tit hvert enkelt bogstav egentlig blev brugt i ganske almindelige ord … og hvor ofte de blev kombineret i disse ord.

Det var en engelsk statistik.

Og der er mange flere ord på engelsk, end der er på dansk.

Så en ‘uhyre grundig’ statistik er faktisk mildt sagt.

Statistisk risiko-reducering

Ud fra den her statistik placerede man derefter hver enkelt bogstav-tangent på en sådan måde, at de bogstaver i det engelske sprog, som blev brugt mest i de mest almindelige kombinationer, blev placeret på tangenter længst muligt væk fra hinanden.

På den måde kunne man elegant reducere risikoen for sammenfiltrede tangenter.

Det fungerede superfint med engelske ord … men det holdt aldrig helt 100% at anvende den engelske statistik på danske ord.

Måske i virkeligheden kun 92%.

Mine egne empiriske undersøgelser i 60’erne og 70’erne indikerede i hvert fald, at vi danske ‘blindskrivere’ langt hyppigere end englændere og amerikanere løb ind i udfordringer og frustrationer med sammenfiltrede tangenter.

Men nu kender du baggrunden for placeringen af tasterne.

Og den placering er der ikke lavet om på.

Heller ikke efter IBM’s opfindelse af den elektriske kuglehoved-skrivemaskine i 1959.

OG … heller ikke efter den digitale revolution.

Uden at reflektere nærmere over det, har vi bare overtaget den gamle placering af bogstaverne på tastaturet.

Og nu har vi vænnet os til det.

Det ER bare sådan.

Så derfor er Q, W, E, R, T og Y stadigvæk den-dag-i-dag placeret ved siden af hinanden på tastaturet, selvom vi lige så godt kunne lave et helt nyt – og langt mere logisk – alfabetisk tastatur.

Det er dét, vi kalder for QWERTY-fænomenet.

Bevidst lede efter QWERTY-fænomenet

Hvor er du stødt på QWERTY-fænomenet?

Når kulturen og traditionen omkring en eller anden bestemt måde at gøre tingene på bliver SÅ stærk, at den bliver ved med at blive holdt i live, selvom den for længst har udtjent sit oprindelige og ganske logiske ærinde, så kan der være tale om QWERTY-fænomenet.

I de næste par dage kan du gå på oplevelse i alt det, du er en del af.

Led bevidst efter alle de små og store ting, som kunne være udtryk for det her fænomen.

Hvor i din tilværelse støder du på noget, som egentlig ikke giver nogen mening i dag, men som alle omkring dig (alligevel) fortsætter med at gøre … uden at reflektere nærmere over det?

Det kan være nogle procedurer på din arbejdsplads, som bunder i nogle praktiske forhold, der tidligere var altafgørende for valget af lige netop den nuværende procedure.

Og måske er det på tide at lave proceduren om.

Måske er der også ting i dit privatliv, som dukker op.

Det kan være bitte små ting … eller det kan være store og mere gennemgribende forhold.

Når du bevidst leder efter noget, så er der stor sandsynlighed for, at der dukker noget interessant op.

Et par eksempler

Lad mig komme med et par helt enkle eksempler.

Ét, som er et vaskeægte eksempel på QWERTY-fænomenet, som ingen af os nok tænker nærmere over i dag, men som vi alle sammen kender rigtig godt.

Og ét, som kunne have udviklet sig til et stærkt QWERTY-fænomen, men som (heldigvis) blev forhindret af opfindelses-ivrige ingeniører.

Kartoffelferien er også QWERTY-fænomenet

Eksempel #1

I landbruget er der helt særlige sæsoner for forskellige grøntsager, frugter og afgrøder.

Jeg har ikke specielt forstand på landbrug … men jeg har dog lagt mærke til, at der ofte sås om foråret og høstes om efteråret.

Hvis man bor i muldjordsfede områder af landet, hvor der bliver dyrket roer, så lægger alle med garanti mærke til, hvornår de bliver gravet op.

Så er landevejene nemlig fyldt med roetransporter døgnet rundt, og al asfalt er smurt ind i et tykt lag mudder.

I dag er der tip-top moderne roeoptagere, som klarer selve det fysiske arbejde med at få roerne op af jorden.

Og sådan er det også med kartofler.

Der er opfundet maskiner til det grove.

Men sådan var det ikke i de gode gamle dage.

Når der skulle høstes kartofler, så myldrede det ind med mennesker på gårdene.

Alt andet lukkede ned.

For nu var det NU

Kartoflerne skulle op af jorden … og der var mange af dem.

Alle med hænder kunne bruges til det arbejde.

Både voksne og børn.

Derfor gav det jo ingen mening, at børnene gik i skole i de dage, hvor der skulle graves kartofler op.

I 1823 blev det derfor tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden.

Men det gjorde det svært for lærerne, når eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.

Og dér ligger den stadig … nu kalder vi den bare for efterårsferien.

Det kan du læse meget mere om i den her artikel fra en af vores landsdækkende aviser.

Men i dagens Danmark har ingen børn (eller voksne for den sags skyld) i virkeligheden brug for en uges ferie lige dér.

Vi har bare vænnet os til, at den er der.

Og i stedet for at grave kartofler op flyver vi en tur til Mallorca.

QWERTY-fænomenet foldet ud i flotteste charter-stil.

QWERTY-fænomenet i et kort øjeblik

Eksempel #2

Mens jeg var soldat, tog jeg stort kørekort til lastbil og bus.

Og vi kørte for det meste rundt i nogle gamle Bedford J6 lastbiler (det er ikke den på billedet … men den ligner lidt), som havde en virkelig ‘mekanisk’ gearkasse. Faktisk så ‘mekanisk’ at vi skulle lave dét, der hedder en dobbelt udkobling, hver gang vi skulle skifte gear.

Alle gearskift gik ind over ‘frigear’, så derfor krævede det to udkoblinger.

  1. Kobl ud … sæt i ‘frigear’ … kobl ind
  2. Kobl ud … sæt i ‘nyt gear’ … kobl ind

Hvis ikke du lavede en dobbelt udkobling, kunne du smadre gearkassen. Og du kunne høre det, hvis ikke du gjorde det ordentligt.

Det var hurtigt at lære … og efterhånden blev det bare 100% automatiseret.

Og vi kunne alle sammen gøre det næsten lige så hurtigt som en traditionel enkelt udkobling.

Der gik lidt sport i det

Faktisk så meget, at jeg en dag greb mig selv i at lave dobbelte udkoblinger i min egen lille Morris Mascot.

Hvilket selvfølgelig var helt til grin.

Men jeg må være ærlig og tilstå, at der faktisk gik et par kørsler i Mascot’en, inden det gik op for mig, hvad jeg havde gang i.

Vi kørte også rundt i en lidt mere moderne, terrængående lastbil (en Unimog). Og her var det heller ikke nødvendigt med en dobbelt udkobling.

Jeg gjorde det bare alligevel i rigtig lang tid.

For en sikkerheds skyld.

Min hjerne var nemlig godt og grundigt kodet til:

STOR bil = Dobbelt udkobling.

Heldigvis har der på dét her område altid vrimlet med ingeniører og opfindere, som konstant har været drevet af at optimere alting omkring dem.

Derfor er der ingen gearkasser i biler i dag, som kræver et forsigtigt gearskifte over en dobbelt udkobling.

Og hallo … automatgearet er jo også opfundet for lang tid siden.

Efterhånden kan det faktisk være lidt af en udfordring at finde en bil med en ærlig koblingspedal.

Så her kom QWERTY-fænomenet aldrig rigtigt i gang.

Vi havde bare et enkelt, kortvarigt touchpoint.

Men vi kunne lige så godt stadigvæk have humpet rundt med dobbelte udkoblinger, hvis vi havde været en anelse mere uheldige.

Led bare videre … helt bevidst

Måske er du kommet i tanke om et eller andet, mens du har læst mine eksempler.

Og hvis du bevidst leder efter gode eksempler fra dit eget liv, så er der en markant større sandsynlighed for, at du vil finde nogen.

PS.  Jeg synes også, du skal læse min artikel om ‘Den fødte leder’, hvor jeg forklarer, hvorfor begrebet ‘Den fødte leder’ er lidt komisk og misvisende.

Søren Lohmann

Søren Lohmann har med sine 18 års ledererfaring og mange års erfaring som lærer/underviser, projektleder, facilitator, workshopholder, konsulent og coach hjulpet en lang række mennesker til at nå mål, de VIRKELIG ønskede sig indenfor både læring, teamudvikling og LEDELSE.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.