Langsom ledelse giver hurtige beslutninger

Langsom ledelse

Langsom ledelse er den mest effektive ledelsesstrategi, du kan anvende, hvis du ønsker at træffe hurtige beslutninger

Langsom ledelse … lyder det ikke lidt ulogisk?

Altså at man skal sætte tempoet ned for at kunne træffe hurtige beslutninger?

Måske.

Men om lidt, så tror jeg godt, at du kan se fidusen.

Det handler om at bruge tiden rigtigt

Kender du det her med at have truffet en beslutning og så løbe ind i en masse bøvl bagefter?

Måske ligefrem så meget bøvl, at tidsforbruget med ‘oprydningen’ EFTER beslutningen var uforholdsmæssigt meget større end den tid, der var blevet anvendt, INDEN beslutningen blev truffet.

Lad mig vise dig forskellen i de følgende illustrationer, hvor der er et ‘FØR’ og et ‘EFTER’ i forhold til beslutningen.

Og selve beslutningen er illustreret ved den lodrette streg i midten.

Den samlede tid i alle illustrationer er på 6 ‘enheder’.

Langsom ledelse er en kunst

Kunsten er at anvende den samlede mængde tid konstruktivt, undersøgende, inddragende og afklarende.

Jo mere man gør dét, jo mere kvalitet er der i de beslutninger, man træffer … og jo mindre bøvl er der dermed også bagefter.

Det er en slags logik for burhøns.

Og det er tydeligt at se her i den øverste af illustrationerne, hvordan tidsforbruget ved alt for ‘hurlumhej-hurtige’ beslutninger markant rykker over på højresiden.

Nemlig derover hvor tiden primært bruges på at ‘rydde op’ og forklare og retfærdiggøre.

Og på at ‘dæmpe gemytterne’ og berolige virksomhedens investorer eller de bevilgende myndigheder i offentlige forvaltninger og styrelser.

Ovre til højre kan man på ingen måde anvende tiden konstruktivt, undersøgende, inddragende og afklarende.

Den slags foregår ovre til venstre.

Langsom ledelse
Langsom ledelse
Langsom ledelse

Her er forklaringen

Selvom det samlede tidsforbrug ser ud til at være nogenlunde konstant og éns i alle de ovenstående illustrationer, så er der en væsentlig og helt afgørende forskel i OPLEVELSEN af tidsforbruget.

Vi elsker at bruge tid på at være konstruktive, undersøgende, inddragende og afklarende … og det skærper vores lyst til at være kreative.

Hvis vi derimod har en oplevelse af, at det meste af vores tid går med at ‘rydde op’ efter nogle beslutninger og forklare og forsvare og den slags, så er det knap så festligt.

Det er den slags tidsforbrug, som jeg kalder for ‘baglæns energi’.

Så nogle gange kan vi – i vores iver efter at træffe hurtige beslutninger – i virkeligheden udløse en masse uønsket bøvl.

Kunsten er at sætte tempoet lidt ned og flytte tids-enhederne hen til perioden FØR, beslutningerne træffes.

Det er dét, jeg mener med langsom ledelse

Altså den slags ledelse hvor vi giver os GOD tid til at komme rundt om problemet.

Og hvor vi proaktivt beder om flere perspektiver end dem, vi lige selv kan diske op med.

Det er min erfaring, at når vi gør dét, så træffer vi langt bedre beslutninger.

Som der samtidig også er langt bedre opbakning til.

Og sjovt nok så tager det stort set ingen tid at træffe en beslutning, når først forarbejdet er i orden.

Derfor ER langsom ledelse den mest effektive strategi, du kan anvende, hvis du ønsker at træffe hurtige beslutninger.

Langsom ledelse er den mest effektive strategi, du kan anvende, hvis du ønsker at træffe hurtige beslutninger.

PS.  Jeg synes også, du skal læse min artikel om, hvordan vi skaber synergi, når vi aktivt værdsætter hinandens forskelligheder.

Søren Lohmann

Søren Lohmann har med sine 18 års ledererfaring og mange års erfaring som lærer/underviser, projektleder, facilitator, workshopholder, konsulent og coach hjulpet en lang række mennesker til at nå mål, de VIRKELIG ønskede sig indenfor både læring, teamudvikling og LEDELSE.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *