Synergi skaber vi, når vi aktivt værdsætter hinandens forskelligheder

Lyt til et fornemt eksempel på synergi fra musikkens verden

Måske kender du den italienske popmusiker, Zucchero, som har skrevet noget af det fedeste popmusik.

Jeg er kæmpe fan af ham.

Og måske kender du den amerikanske jazzmusiker, Miles Davis, som var en forrygende trompetist og orkesterleder … og har lavet noget helt fantastisk musik.

Hvad sker der, når vi mixer de to musikere sammen i ét nummer … med alle deres forskelligheder fra hver deres genre og med hver deres sæt af helt unikke talenter?

To vidt forskellige musik-genrer. To vidt forskellige musikere. To vidt forskellige talenter.

Det kan du se – og ikke mindst høre – i den her video, der er optaget i Chicago i 1987.

På scenen står en 32 år gammel Zucchero sammen med den 61-årige Miles Davis (fire år før dennes død).

De spiller et af Zucchero’s helt vildt smukke pop-numre, “Dune Mosse”.

For at kunne levere så smukt et nummer sammen, så har de med garanti aktivt interesseret sig for VIRKELIG at forstå hinandens musikalske ståsted.

Og du kan være helt sikker på, at de undervejs i prøverne – og under udarbejdelsen af det helt konkrete arrangement af nummeret – har respekteret og værdsat hinandens forskelligheder 100%.

Og de har gjort det med det éne formål at få løftet nummeret op i en helt ny og endnu smukkere version end den originale.

Det var ALDRIG lykkedes med et kompromis.

Hør nummeret og nyd videoen … den varer 5:46 minutter.

Hvad er synergi egentlig for en størrelse?

Synergi skaber vi, når vi aktivt værdsætter hinandens forskelligheder.

Og der er en grund til, at ‘synergi’ er placeret helt i toppen af skalaen for modenhed.

Vi kan nemlig kun skabe synergi, når vi har så meget styr på os selv, at vi er kommet helt udover dét her med udelukkende at være optaget af vores egne tanker, vores egne projekter … og vores egne idéer.

Det kræver faktisk en helt pæn portion modenhed at kunne se ud over egen næsetip … og interessere sig for andre menneskers synspunkter, holdninger og opfattelser.

Og så aktivt værdsætte de forskelligheder, der dukker op.

Ikke bare acceptere dem … eller affinde sig med dem.

Men aktivt værdsætte dem.

På den måde kan du også altid lynhurtigt scanne for modenheden hos de mennesker, du omgiver dig med.

De fleste af os kender det her med, at når tingene går rigtig godt i et samarbejde, så er det som om, at vi rykker fra, at 1+1=2 og videre til, at 1+1=3 … eller lig med 5 eller 7 eller endnu mere.

Og det er lige præcis det, der sker.

Når der er synergi, så er summen af de interagerende dele nemlig altid større end blot den nummeriske sum af de enkelte dele.

Læg mærke til ordet interagerende.

Det er her, magien opstår.

For i samme sekund de enkelte dele – i en hvilken som helst organisme – aktivt og positivt interagerer med hinanden, giver det et markant bedre resultat.

Det er nemlig selvforstærkende.

Den vigtige forskel på synergi og et kompromis

Hvis vi bliver lidt i ‘matematikken’, så er det vigtigt at vide, at regnestykket for et kompromis altid ser sådan her ud:

1+1=1,5

Og hvorfor er det så dét?

Det er det, fordi et kompromis altid indebærer, at begge parter giver køb på noget, nedtoner sig selv, underspiller sig selv og i det hele taget devaluerer sig selv på udvalgte (kalkulerede ‘low cost’) områder i et forsøg på at få skabt en gunstig forhandlingssituation for sig selv.

Målet er, at man får så mange som muligt af sine egne virkelig vigtige krav og ønsker ‘hele’ igennem … og så lever med, at noget andet ikke kom med.

Det bliver meget hurtigt en bevidst og beregnende kalkyle, hvor begge parter stiller sig tilfreds med, at man har opnået et mindre tilfredsstillende samlet resultat. Som dog er en slags resultat.

Derfor kan et kompromis ikke en gang svinge sig op til, at 1+1=2 … det bliver højst til 1,5 og dermed MINDRE end summen af de enkelte dele.

På den måde kan en organisations inkorporerede praksis med mange anvendte kompris’er snyde selv de skarpeste hjerner til at tro, at der er vundet store sejre.

Det er der ikke.

Der er bare indgået et eller flere kompromis’er i en forhandling og fundet løsninger, som begge parter kan leve nogenlunde med … uden at tabe ansigt.

I overenskomstforhandlinger og lønforhandlinger – og i politik – bliver der indgået mange kompromis’er.

Og det er selvfølgelig altid lidt bedre, end hvis det kun er den éne part, der får noget igennem.

1,5 er trods alt mere end 1.

Men egentlig er det da et lidt blodfattigt og pauvert resultat.

Det er det samme i TEAM’et

Vi kan se nøjagtig de samme faktorer udspille sig i et konkret samarbejde i et enkelt team … eller på en hel arbejdsplads.

I det øjeblik, hvor et team er supergodt ‘sammenspillet’ og de enkelte team-medlemmer har blik for værdien af hver deres unikke og forskellige bidrag til opgaven, så er det, at vi oplever synergi.

Altså dér, hvor vi er i gang med at skabe noget fælles … og har et markant fokus på aktivt at værdsætte netop vores forskelligheder.

Vi er bare flasket op med, at kompromis’er er det optimale og rigtige at gå efter, når vi ser forskelligt på tingene.

Men det er det langt fra altid.

Foto i toppen af artiklen: YouTube (“klippet” fra videoen)