Hvordan opbygger man et kollegialt fællesskab uden at have et fagligt?

HER FÅR DU et par rigtig gode idéer og en næsten fuldt færdig ‘køreplan’ til, hvordan du kan opbygge et kollegialt fællesskab uden at have et fagligt.

Læs med her :-).

Spørgsmål:

“Hej Søren,

Jeg sidder i en afdeling bestående af to store teams, som ikke har noget fagligt fællesskab. Så hvordan kommer vi hinanden ved og får styrket et kollegialt fællesskab?

Ofte er det jo det faglige, der binder os sammen.

Når man bare siger “godmorgen”, “hvordan går det” og den slags, kan det måske til tider virke lidt kunstigt og endda forstyrrende.

Så hvordan kommer vi hinanden ved, hvordan får vi opbygget et naturligt, stærkt kollegialt fællesskab, hvor der måske ikke er et fagligt indhold?

Jeg glæder mig til dine input.

Mange hilsner
Kirsten”

 

Svar:

Hej Kirsten,

Allerførst … 1.000 tak for dit rigtig gode spørgsmål.

Jeg er sikker på, at mange vil kunne nikke genkendende til den her problematik.

Du og dine kolleger sidder i en afdeling bestående af to store teams, som ikke umiddelbart har noget fagligt fællesskab, men dog er placeret i samme afdeling; og på samme arbejdsplads.

Der er et ønske om at få opbygget et naturligt, stærk kollegialt fællesskab, uden at det virker hverken kunstigt eller måske ligefrem forstyrrende for opgaveløsningen.

Her kommer mit bud på en god og nem løsning til jer, så I kan få taget hul på det hele.

 

Sådan opbygger I et naturligt, stærkt kollegialt fællesskab

Min første tanke er, at alene et øget kendskab til hinandens helt præcise faglige arbejdsopgaver, udfordringer og hverdag ville kunne gøre en kæmpe forskel for jer.

For tit kan vi arbejde nærmest ‘parallelt’ med hinanden i årevis uden overhovedet at ane et dyt om hinandens opgaver. Og uden at vide noget som helst om, hvordan lige præcis ‘de andres’ arbejdsområder i virkeligheden spiller ind på vores egne.

Forestil dig at vi steg ombord i en helikopter sammen og løftede os lidt op over jeres arbejdsplads og kiggede ned på den, så vi kunne se det hele på én gang.

Her oppefra ville vi relativt nemt kunne se, hvad det er for en kerneopgave lige præcis jeres arbejdsplads tager sig af. Og det er kerneopgaven, vi skal holde fast i.

For uanset hvilken afdeling og hvilket team, I er en del af, så vil jeres arbejdsplads’ kerneopgave ikke kunne løses uden de andre teams. I er nemlig flettet tæt sammen i en organisation, der består af mindre enkeltdele, som alle bidrager med lige nøjagtig den del, der får helheden til at virke.

Det er dog langt fra sikkert, at nogen i organisationen på noget som helst tidspunkt har tænkt, at det kunne have betydning for kvaliteten af den samlede opgaveløsning at vide lidt om, hvad ‘de andre’ egentlig laver.

Men det har det, og det er lige præcis i den her lille detalje, at skatten ligger begravet.

For hvad sker der, når vi pludselig begynder at interessere os for ‘de andre’?

Og hvad sker der, når ‘de andre’ pludselig begynder at interessere sig for ‘os’?

 

Når vi interesserer os for hinanden øges det kollegiale fællesskab

Hver eneste gang, jeg har rammesat ‘professionelle’ interesseren-sig-for-hinanden-aktiviteter i større og mindre forsamlinger, så udløser det altid en masse glæde, optimisme og god energi. Og det er lige præcis dét, der skal til for at opbygge et kollegialt fællesskab.

For det første kan vi nemlig alle sammen godt lide, når andre mennesker interesserer sig for det, vi laver.

Og for det andet, så sker der noget magisk med os, når vi blot ved at stille et par helt enkle, nysgerrige spørgsmål oplever, at andre fortæller os noget.

Tilbagemeldingerne fra deltagerne har altid været, at det øgede kendskab til både hinanden og opgaverne i de enkelte teams, gjorde det meget nemmere fremover at hilse på hinanden, sige godmorgen og sende et venligt smil.

Uden at det på nogen måde virkede ‘kunstigt’ eller ‘forstyrrende’.

Det øgede kendskab til hinanden gav medarbejderne på arbejdspladsen en langt bedre forståelse af, at alle var en del af helheden.

En helhed hvor hvert team bidrog med lige nøjagtig den ekspertise og erfaring, som var afgørende for den samlede kvalitet af opgaveløsningen for arbejdspladsen.

Det er ikke uden grund, at vi som mennesker er udstyret med nogle fantastiske evner til at kommunikere med hinanden. Vi er ganske enkelt ‘hard-wired’ til det, fordi hele vores overlevelse er afhængig af det.

Så i virkeligheden handler det ‘blot’ om at sætte disse kommunikationsevner i spil på en god måde.

 

Sæt jeres kommunikationsevner i spil

Og hvordan gør man så det?

I første omgang handler det om, at vi beslutter os for at prioritere tid til det.

Også selvom der måske er opgaver, der haster.

Sagen er jo den, at vi ofte forledes til at tro, at blot fordi opgaver haster, så er de også vigtige. Det er de i mange tilfælde overhovedet ikke.

Kunsten for enhver arbejdsplads er at fokusere det meste af medarbejdernes samlede arbejdstid på opgaver, som ikke haster, men som er vigtige. Det er nemlig her al udvikling ligger gemt … og det er også her, de gode resultater skabes.

Selvfølgelig vil der være opgaver på en hvilken som helst arbejdsplads, som både haster og er vigtige.

De må bare ikke fylde det meste … og gør de dét, så er det et vink med en vognstang om, at der er noget helt galt i organisationen. Antallet af hektisk røde kinder og blodskudte øjne blandt medarbejdere og ledere på en arbejdsplads kan være en helt god indikator for, at der er al mulig grund til at styrke et godt kollegialt fællesskab.

For det er ofte i det gode og konstruktive fællesskab, vi trives allerbedst. Men det kommer ikke af sig selv … vi skal gøre en aktiv indsats selv.

En helt enkel måde at komme i gang selv … uden et korps af velmenende konsulenter om ørerne … er at forberede et fælles 2-3 timers møde, hvor I tager hul på det hele.

Og jeg mener ‘forberede’ sådan et møde.

For alle skal forberede sig, inden de deltager i dette møde.

 

5 forberedelsesopgaver til at opbygge et naturligt, stærk kollegialt fællesskab

Forberedelsen består af et sæt opgaver, som deltagerne skal løse og indstille sig på at fortælle om til mindst én anden kollega under mødet.

Læg i øvrigt mærke til det lille ‘fif’ med – på forhånd – at orientere alle om, at de skal dele deres forberedelser med hinanden under mødet. Det øger nemlig helt enkelt den enkeltes individuelle ansvarlighed for mødet … allerede inden det overhovedet er gået i gang.

Her er opgaverne:

• Opgave #1:

  Svar på flg. spørgsmål: “Hvad er det bedste ved din arbejdsplads … sådan som du ser det?”

• Opgave #2:

  Svar på flg. spørgsmål: “Hvilke ting overraskede dig mest, lige da du var blevet ansat?”

• Opgave #3:

  Lav en liste over alle dine arbejdsopgaver og beskriv kort, hvad de går ud på.

• Opgave #4:

  Lav en liste over alle dine samarbejdspartnere, både interne i team’et og på arbejdspladsen og også eksterne samarbejdspartnere, hvis det er tilfældet.

• Opgave #5:

  Beskriv kort hvordan en typisk arbejdsdag forløber for dig.

 

Kollegialt fællesskab øges med gode rammer omkring mødet

RAMME #1

Efter en kort velkomst og introduktion til mødet, indledes der med en fælles ‘ryste-sammen’ icebreaker, hvor alle skal ud på gulvet og interagere med hinanden – to-og-to ad gangen – i flere omgange.

Og husk hele tiden undervejs i mødet, at formålet med det hele er at opbygge et naturligt, stærkt kollegialt fællesskab.

Så giv tid og plads til munterhed og sørg for at der sådan generelt er en ‘let’ stemning i lokalet.

RAMME #2

Herefter beder du alle deltagere finde sammen to-og-to ude på gulvet, og meget gerne sådan at det bliver på tværs af de teams, der skal lære hinanden at kende.

Herefter deler de to så – stående – deres svar på opgaverne #1 og #2 med hinanden. Fortæl at dén, der har næsen tættest på gulvet, starter, så de ikke står der lidt forlegne og selv skal afgøre det (på den måde kommer der også lidt munterhed ind her med det samme … og det fremmer jo også sagen). 

Og giv hver deltager i parret to minutter til at svare … og styr skiftet, så alle i rummet skifter samtidig. På den måde sikrer du, at også de lidt stille får ordet og får fortalt det, de har forberedt. OG du får de meget snaksagelige (og nogle gange også meget styrende) snøret ind i en lidt stram ramme; og det er faktisk godt for dem.

RAMME #3

Både opgave #3, #4 og #5 kan ligeledes præsenteres to-og-to. Her er to minutter dog ikke nok … og min erfaring er, at det heller ikke skal styres så stramt rent tidsmæssigt i forhold til, hvor lang tid hver enkelt har.

RAMME #4

En anden god måde at dele forberedelsesopgaverne #3, #4 og #5 er at blande deltagerne fra de forskellige deltagende teams, så de bliver placeret ved borde i mindre grupper à 4-6 stk. pr. bord. Når de så deler med hinanden – siddende ved bordene – kan man lade dem skiftes til at have ordet ‘med-uret-rundt’.

Og gør det på den måde, at de kun tager én opgave ad gangen. På den måde kommer flere til orde uden at skulle sidde alt for længe og ‘blot’ lytte. Og giv endelig mulighed for at stille evt. opklarende spørgsmål til dem, der præsenterer.

RAMME #5

Sæt tid af i slutningen af mødet til at samle sammen i plenum på det hele med flg. spørgsmål:

“Hvad er det vigtigste, du tager med fra mødet i dag?”

Lad så mange som muligt komme til orde her … og tak alle for deres bidrag.

Jeg håber, du fandt mine input brugbare, Kirsten, og ønsker dig og dine kolleger alt muligt held og lykke med at opbygge et naturligt, stærkt kollegialt fællesskab.

Mange hilsner
SØREN

 

PS. Har DU også et spørgsmål, du gerne vil have mit svar på ligesom Kirsten, så klik på ‘knappen’ lige nedenunder :-).