Skræddersyede workshops
Skræddersyede workshops betyder, at I kan sammensætte lige præcis den workshop, I har allermest brug for på netop jeres skole og uddannelsesinstitution … eller i jeres virksomhed og organisation til jeres interne undervisere.
Eller måske i jeres ledelses-TEAM :-).
Ofte kan det være lidt af en udfordring at afsætte en HEL dag midt i alle de øvrige opgaver.
Så derfor kan alle mine workshops selvfølgelig tilpasses den tidsramme, I har til rådighed … og det tidspunkt, I foretrækker at lægge den på.
Min erfaring er, at en HALV dag (3-timers workshop) i mange situationer kan være lige præcis dét, der giver mening, når værdifulde input og udviklende processer skal kombineres med – og flettes ind i – en travl hverdag.
I løbet af en arbejdsuge vil der sandsynligvis være afsat tid til forskellige, helt almindelige møder.
Og hvorfor egentlig ikke – bare en gang imellem – ændre indholdet af et enkelt af disse møder og måske oven i købet udvide det en lille smule?
På den måde får I nemt og elegant afsat tid til alt det, I godt ved, er VIGTIGT … men som ofte forsvinder i hverdagslogistikken, fordi det aldrig haster.
Drømmer du om at kunne mestre en både engagerende, sjov og udbytterig undervisning og pædagogik eller ledelse?
Altså noget som dine elever, børn, unge, studerende eller medarbejdere vil elske dig for – både de lidt udfordrede og de super dygtige – og som oven i købet vil forstærke din glæde ved både at undervise, drive pædagogik og lede mennesker?
Så kan jeg sammensætte den helt rigtige workshop til jer :-).
– – – – –
Herunder finder du et par forslag til emner (overskrift + lidt stikord), som I frit kan vælge imellem, tilføje og skrue op eller ned for.
I kan vælge ALLE emner, blot et enkelt … eller måske plukke 3-5 stk. ud af dem.
Vælg det, der giver størst udbytte for jer i forhold til jeres mål.
Tænk forslagene som emner til inspiration, vi kan tage udgangspunkt i, når vi snakker nærmere om det helt præcise indhold, I ønsker.
Det er lige præcis dét, der er fordelen ved skræddersyede workshops.